Responsiv Reklameplads

Share This Post

Anmeldelser / CD'er

Johnny Winter “Step Back”

Johnny Winter “Step Back”

Dette desværre sidste ”Step Back” album er produceret af Winters guitarist Paul Nelson, og udgivet af Megaforce Records. Jeg blev ført tilbage i tiden af denne samling af covers primært fra 50’erne-60’erne, hvor Winter og et stjernespækket hold venner bestående af blandt andet Eric Clapton, Billy Gibbons ZZ Top, Joe Perry Aerosmith, Leslie West Mountain og Joe Bonamassa, der tager os med på nogle mindeværdige rock- og blues klassikere på denne studie indspilning. Et flot og godt minde om Johnny Winter, som kun gør Winter til en endnu større blues legende.

Albummet er fyldt med fed og forvrænget guitar, den ligetil blues-rock stil som blandt andet trækker fra halvtredsernes elektriske blues stil, og som Winter har altid været kendt for. Man kan fornemme Winter i sine sidste to albums, har genfundet glæden og begejstringen i musikken, og jeg syntes ikke Winter nogensinde har spillet bedre, og med flere nuancer i disse klassiske blues sange.

  1. “Unchain My Heart” hvor Blues Brothers hornensemble deltager i en ny version af Ray Charles klassiker, hvor en fyldig og fed horn sektion bryder gennem lydmuren, ledsaget af backup sangernes lækre vokal. Mens Winters sjælfulde og hæse tobak stemme kombineret med Winters intense guitarspil klær denne iørefaldende melodi.
  2. Nummeret “Can’t Hold Out (Talk To Me Baby)” skrevet af Willie Dixon er et af højdepunkterne hvor Winters guitar og vokal præstation, suppleret med Harpers sublime guitarspil.
  3. “Don’t Want No Woman” hvor Eric Clapton er med om bord på Bobby “Blue” Bland’s soul/blues nummer fra 1961
  4. “Killing Floor” er et klassisk Chicago Blues nummer skrevet af Howlin’ Wolf fra 1964. Johnny Winter og Paul Nelson spiller gode guitarriffs, mens resten af gruppen spiller en stram 12 bar blues bas rytme, lækkert spillet af de 2 andre mangeårige bandmedlemmer Tommy Curiale på trommer og Scott Spray på bas.
  5. På nummeret “Who Do You Love” fornemmer man virkelig kemien mellem bandmedlemmerne, som blev perfektioneret gennem mange års turné sammen
  6. “Okie Dokie Stomp” er Brian Setzer fra Stray Cats med, dette nummer blev oprindeligt gjort berømt af Clarence “Gatemouth” Brown i 1954. Den seje rockabilly stil bliver her fusioneret med Blues stilen, og er et godt eksempel på den arv Winter og Blues musikken giver videre til os.
  7. “Where Can You Be” hvor Billy Gibbons fra ZZ Top jammer i bedste Texas blues stil med Johnny Winter, og som giver associationer til ZZ Top.
  8. “Sweet Sixteen” er den længste sang på dette album, og har den umiskendelige guitarist Joe Bonamassa med, og Winters front vokal der bare flyder lækkert ud i rummet. Guitaren er det centrale i dette nummer og understreges af en guitarsolo af Winter, som efterfølges af en Bonamassa solo, der er garanteret får hårene til at rejse sig på ryggen af de fleste.
  9. “Death Letter” som jeg syntes er et af højdepunkterne spiller Winter en løssluppen akustisk solo, som er et sjældent underspillet øjeblik, hvor Winter selv uden hans Gibson Firebird, men på Steel guitar er blandt de bedste guitarister i Mississippi Delta blues genren.
  10. “My Babe” er en blues sang skrevet af Willie Dixon, og udgivet i 1955  af Little Walter på Checker Records, her er den fremført af Paul Nelson på guitar og Jason Ricci på mundharpe, og Winter der giver solo på sin guitar.
  11. “Long Tall Sally” er en komposition fra 1956 originalt indspillet af Little Richard, men her med Winter og Leslie West der var medlem af hard rock bandet Mountain.
  12. Her på “Mojo Hand” slutter Joe Perry fra ”Aerosmith” sig til, og leverer et fint poleret nummer.
  13. Med “Blue Monday” New Orleans Rhythm & Blues nummeret fra 1956, ærer Dr. John og Winter den gode gamle Fats Domino.  Dr. John spiller Piano og The Blues Brothers Horns fyrer et funky horn arrangement af, som afslutter dette album på bedste vis.

Step Back

7.8

Musik

8.5/10

Lydkvalitet

7.0/10

Pros

  • Vildt god Blues
  • Gode gæste musikere
  • Kan næsten mærke Winter

Cons

  • Ingen

Share This Post

Leave a Reply