Responsiv Reklameplads

DIY AR PH3 RIAA

Forside Fora Analog DIY Analog DIY AR PH3 RIAA

Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  Miav 2 år, 7 måneder siden.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #4179

    Miav
    Deltager

     

    Det hele startede på et tidspunkt hvor jeg havde lånt en Audio Research PH3 RIAA, og denne lød ret godt, derfor har denne Riaa rumsteret i mit hoved en gang i mellem.

    Jeg er for nærig til at købe en brugt, da disse ofte koster omkring 10k, og så har folk ofte moddet dem mere eller mindre.
    Derfor besluttede jeg at bygge mig en klon af denne PH3 RIAA, men nu da det skulle være DIY, bestemte jeg mig for designet også skulle være DIY.

    Kabinetterne er lavet af 3mm. Aluplade der er bukket rundt, siderne er olieret birkefineer med 2mm. Aluplade. Dette er en meget nem og billig måde at lave et fornuftigt kabinet på.

    Begge strømforsyninger til gløden er testet og fundet OK, den ene er på 6,35V og den anden er på 12,57V, så det er vist så tæt som det kan blive med faste modstande, jeg bryder mig ikke om potmetre, da jeg har prøvet de vandrer lidt over tid.

    Jeg har hævet glødens spænding på rør V3 til 83,5V over nul potentialet. Jeg kan se på de originale papirer for PH3 RIAAen, at spændingen var hævet ca. 78V over nul potentialet, så det er vist ok.

    Højspændingen er i den originale konstruktion 210V, men jeg kan ikke shunte mig tættere på end 207,5Volt med de Zenerdioder jeg har, der er lidt unøjagtighed i disse banditter.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.